Jeg går ned ad den græsbeklædte løbegang imellem enkeltfoldene på ridecenteret. Ved siden af mig går en hesteejer, som fortæller mig om sin hest og om bekymringerne for, om den kan gå sammen med andre eller ikke. Jeg er ude og lave en privat rådgivning omkring at integrere hestene i flok i stedet for enkelt fold.
Solen skinner og der er en let vind. Jeg talte ikke præcist men jeg tror der var ca. 5-6 enkelt folde på hver sin side af den lille grønne vej. ” Han er bare ikke vandt til at gå i flok” – siger hesteejeren. Hun fortsætter ” og han kender ikke de andre heste her”.
Imens den søde hesteejer fortæller videre, er vi nu nået frem til en fold med en skøn brun vallak. Han står og græsser nogle meter fra hegnet. Inde på nabofolden står en mørkere brun vallak med dækken, den står også nogle meter fra hegnet og græsser. De to vallakker står med siden let til hinanden og imens jeg iagttager dem løfter den ene hovedet og flytter sit fokus ud mod vejen, og den anden gør det samme – i noget der kunne virke til at være i samme splitsekund.
Vi stoppede op og betragtede hestene og jeg begyndte at forklare hvad jeg så.
Kunden ønskede at de to vallakker skulle gå sammen – den mørk brune var hendes hest igennem flere år, og den lysere brune var en ny hun havde haft i ca 3 mdr. men tvivlen var om de to kunne finde ud af det sammen fordi de ikke var vandt til at gå sammen – de gik jo hver for sig!
Eller gjorde de??
Jeg oplever at vi betragter folde som en opdeling af flokke – men vi glemmer at heste kommunikerer på lang afstand – de aflæser kropssprog i stedet for at tale til hinanden. Jeg tror at misforståelsen opstår da det for os mennesker er rimelig uhørt at råbe til hinanden på lang afstand. Men kropssprog kan sagtens tale over afstand – især for hestene som er meget skarpere til bevægelser end vi er, og indrettet med et ganske andet syn også.
De to vallakker havde en tydelig relation i måden de græssede på, de stod tæt på hegnet, de stod på små vinkler af hinanden og da den ene flyttede fokus gjorde den anden det samme – de var allerede en flok – de var blot adskilt af et hegn.
Vi lever i en overbevisning om at hegn adskiller hestes relation, at heste slås når de går sammen, og at foldskader opstår når heste går i flok, men det som ofte sker er at vi får lukket heste sammen på for lidt plads, og heste som ikke er afklaret med hinanden. Tilmed er vi måske nervøse for sammenføringen og derved bliver vi en forværrende faktor fordi hestene og dyr generelt nemt kan mærke at vi er anspændte.
Hvis vi kigger helt objektivt på det – så er det ikke særlig hensigtsmæssigt at være et flokdyr og samtidig opsøge slåskampe – risikoen for at komme til skade er stor.
Mit råd til kunden var at de to vallakker sagtens kunne gå sammen – men samtidigt anbefalede jeg at de to folde blev lagt sammen – dvs. hegnet i midten blev åbnet op i begge ender og i midten. Optimalt havde været hvis hestene kunne have været sat ud på en større fold sammen eller hegnet kunne ha været trukket helt op – men det var ikke en mulighed. En hyppig fejl vil være at man lukker den ene ind til den anden – men så har vi, med et, halveret deres areal – og derved øget risikoen for skader pga. frustration og pladsmangel.
Som en del af samtalen tog vi et kig rundt på de øvrige heste, min påstand er at i langt de fleste (alle) enkelt-folds set-ups er hestene allerede en slags flok – de har bare ikke glæden af den fysiske interaktion.
Opfattelsen af at hegnet adskiller hestenes relation kan også give store problemer i stalden, hvis hestene står ved siden af andre heste end dem de går på fold ved siden af. Hvis en relation er stærkere med hhv. en i stalden eller den på folden, opstår unødig stress og frustration.
Hvis du vil vide mere om hestenes signaler og hvordan man kan minimere risiko ved sammen lukninger så tag et kig på mit online forløb Hjælp! Ny Hest i flokken.
