Webinar
Her kan du finde og tilmelde dig mine kommende webinarer
Betal, hav du kan.
*Webinaret bliver optaget og vil være tilgængeligt i 14 dage efter den oprindelige udsendelse. Alle deltagere modtager et link til optagelsen inden for 48 timer.
*Efter dit køb får du tilsendt et link til at deltage i webinaret på selve dagen.
Den udsatte hest – når frit valg ikke er frit valg
Kan du gennemskue, om din hest tager et reelt valg for sig selv, eller om den er påvirket af andre faktorer?
“Min hest kan bare… Min hest kan selv vælge, om… Min hest har selv mulighed for…”
Men har den nu også det?
En hests valg afhænger ikke kun af de muligheder, den har i hverdagen, men især af de kompromiser, den hele tiden skal foretage.
Dens relation til de andre heste kan tvinge den til ikke at gøre det, vi umiddelbart synes er mest logisk, og derfor kan dens trivsel mindskes. En hest, der ikke bruger læskuret, kan skyldes, at en anden hest står derinde – men det kan også skyldes, at en anden hest ikke står derinde!
I dette webinar fortæller jeg om de mest gængse misforståelser i forhold til hestenes mulighed for at vælge, og hvad der påvirker en hests valg, når den fx skal til foderstationen, ind i læskuret, stå i skygge/sol osv.
Du kan forvente at blive klogere på udfordringer for heste med:
- Separationsangst
- Stresshistorik
- Kun ét øje eller andre synsproblemer
- Føl og ungheste
- Den helt almindelige rolige hoppe eller vallak
Og du vil få en øget forståelse for, hvordan du kan se, om din hest vælger baseret på sig selv – eller hvad de andre gør.